Kør med os på MTB
Mangler du nogen at køre med, så kom med os rundt. Vi har plads til begynderen såvel som den øvede MTB kører. Vores hold er niveauopdelte, så alle kan få udfordringer for både kondition, teknik og balance. Se holdbeskrivelser her
Holdene starter ud fra Ulstrup Hallen med mindre andet slåes op af temposætterne. Nedenfor kan du se, hvornår de forskellige hold kører:
> Tirsdag kl. 17.00 - D-holdet, kun for kvinder
(mødested parkeringspladsen ved Ulstrup kirke)
(Grus-, skovvej og lidt singletrack - begynder/letøvet)
> Tirsdag kl. 18.00-20.00
(Grus-, Landeveje, Singletrack - letøvet/øvet)
> Onsdag kl. 16.30-17.30
(Single track - Øvede)
> Fredag kl. 16.15-17.45 (udvalgte datoer)
(Børne/unge MTB)
> Søndag kl. 10.00-12.00
(Grus-, Landevej, Singletrack - begynder/letøvet)
> Udvalgte datoer (slåes op ad hoc)
(Trail træning - øvede)
OBS OBS OBS: De enkelte hold kører kun den pågældende uge, hvis én af temposætterne fra de specikke hold forud for træningen har lavet et indlæg på vores Facebook Gruppe: Ulstrup MTBikers - UIF medlemmer.... så hold Jer opdateret om ugens muligheder der.
Husk altid hjelm og i den mørke tid er det nødvendigt at have en kraftig lygte til MTB'en. Vi anbefaler, at der bruges en lygte med en lysstyrke på min. 1000 lumen. |
FÆLLESSKAB eller en AFTALE med andre er den bedste MOTIVATION for at komme afsted ud på cyklen og finde formen. Derfor DROP UNDSKYLDNINGEN med, at du først skal i form før du vil med os rundt i skoven - det er helt sikkert op ad bakke....
Desuden, jo flere vi er, jo større er sandsynligheden for, at der er andre, der kører på dit niveau - så hank op i dig selv, kammeraten, naboen etc. og kør med os rundt.
|
Medlem af UIF MTB - hvorfor?
Selvom du ikke kører med os rundt tirsdag, onsdag og søndag er der stadigvæk gode grunde til at blive medlem af UIF MTB.
Kontingentet bruges blandt andet til:
- SPORLEJE samt til VEDLIGEHOLDELSE og UDVIDELSE af sporet, så vi kan blive ved med at have adgang til skoven og sporet kan blive længere, bedre, federe
- Skal vi styrke mulighederne for at opnå økonomisk støtte ved kommunen samt diverse fonde til vores sporarbejde, er det vigitgt, at vi kan fremvise en lang medlemsliste
Derudover afholder vi forskellige arrangementer henover sæsonen. Tidligere arrangementer vi har afholdt omfatter :
- Tekniktræning, så du mestre MTB'en
- Mekaniker workshop v. Kasper Bentsen Cykelbørsen Silkeborg
- Fællesture til "fremmede" spor
- Nytårs-MTB-tur
- Night-ride
- Guns 'n' Gears
- MTB fitness i vinterhalvåret, for at styrke core-muskulaturen
- Søndagstur med Krogh
OBS: Har du Ulstrup-kortet er du allerede medlem af UIF MTB....
|
Medlemmer af UIF MTB får rabat hos Cykelbørsen i Bjerringbro... vil du gå glip af det !!!
Hvis du bruger 250 kr på et medlemsskab af UIF MTB (pssst du behøves ikke at køre med tirsdag, onsdag og torsdag for at få rabatten, det er betaling af kontingentet der tæller) får du rabat på varer, service af cykler samt reparationer hos Cykelbørsen i Bjerringbro.
- 20 % rabat på reservedele ved reparationer. (undtaget special reservedele)
- 20 % rabat på reservedele. (undtaget special reservedele)
- Ved køb af ny MTB i butikken, kan der vælges udstyr svarende til 20 % af cyklens pris
|
| |
Bliv medlem af Ulstrup MTBikers - meld dig ind i klubben i boksen nedenfor.... |
| |
Find os på Facebook:
Ulstrup MTBikers - UIF medlemmer
Hvis man får en ustyrlig lyst til at tage en tur på MTB'en udover vores faste "kør med dage", så smid et indlæg på gruppen, måske der er andre, der vil køre med rundt. Mødested aftales fra gang til gang.
Dette gælder både ture oppe på vores eget spor såvel som ture til andre spor i ind- og udland. |
|
Vil du også med på oversigten, så tilmeld dig gruppen inde på Strava.... |
|
|
|