Nedenstående er taget fra Naturstyrelsen hjemmeside og indsat med små modifikationer

Fakta - sådan er reglerne

Reglerne for cykling i de danske skove er fastsat i naturbeskyttelsesloven. 

Ifølge loven må du gerne cykle på skovveje og skovstier, der er menneskeskabte, og som fremtræder egnede til cykling med en almindelig cykel (i private skove dog kun fra klokken seks om morgenen til solnedgang). 

Du må ikke cykle, hverken på en almindelig cykel eller på MTB, i skovbunden, på dyreveksler, i klitter eller på stendiger og lignende. Du må altså ikke lave dine egne MTB-spor i skoven med mindre andet er aftalt med lodsejeren, da ejeren kan give skovgæster lov til mere, end hvad der er fastsat i de generelle lovbestemmelser.

Husk, at færdselsloven også gælder i skoven! Det vil bl.a. sige, at din hastighed altid skal afpasses efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den almindelige højrevigepligt gælder også.

For yderligere information se Naturbeskyttelsesloven 

NO GO område
Venligst hold MTB'erne fra stier i området markeret med rødt på kortet til venstre. På nedenstående heat map fra Strava kan det måske være lidt tydeligere at se, hvilke stier det drejer sig om (ligeså markeret med rødt).

Der er heldigvis så mange andre gode steder at køre i resten af skoven, at der nemt kan findes rundture, der ikke inkluderer dette område.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Ulstrup IF, Nattergalevej 10, 8860 Ulstrup